DEN SOCIALE BUNDLINJE

NY POLITISK KULTUR

POLITISK DREVET KOMMUNE
Haderslev skal være en politisk drevet kommune, hvor beslutninger tages af en kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen har det overordnede beslutningsmandat og ansvar for alt hvad der iværksættes i Kommunens regi. Derfor er det helt naturligt og påkrævet at kommunalbestyrelsen sørger for, at regler overholdes og lovgivningen følges.
Det er helt essentielt at Haderslev Kommunes serviceniveau følger de politiske målsætninger, og det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for at dette sker.

Alternativet foreslår at der nedsættes et udvalg eller anden instans, bestående af politikere, direktion, ledende medarbejdere, menige medarbejdere og borgerrepræsentanter, der skal sørge for at regler og love følges og at procedurer overholdes.
Der skal være fuld offentlig gennemsigtighed i dette arbejde.

Et sådant udvalg vil forhindre at forvaltninger kører efter "egne" regelsæt men vil samtidig forhindre at politikere påtvinger forvaltninger beslutninger, der strider mod ordentlig forvaltningsskik.

BORGERINDDRAGELSE
Det er dog borgerne der er eksperterne, ikke politikerne – derfor skal der i Haderslev Kommune lægges op til større borgerinddragelse.
Borgerinddragelse kan fx være at forslag fra større borgergrupper kan komme til direkte afstemning i udvalg eller i byrådssalen, eller at borgere kan fremlægge idéer og forslag i åbent plænum i byrådssalen fx en gang hver anden måned eller. lign..
Der kan også indføres månedlige borgermøder, hvor politikere og eksperter/konsulenter lytter til borgere og besvarer spørgsmål, evt. udformet som workshops.

GENNEMSIGTIGHED
Der skal være større gennemsigtighed i det politiske arbejde og beslutningsprocesser - borgeren skal have nemmere adgang til indsigt i forslags mellemstadier, og alle oplysninger skal være nemt tilgængelige. Samarbejdet skal bygges på tillid, åbenhed og samfundssind.
I den forbindelse skal Haderslev Kommunes hjemmeside gøres mere brugervenlig, så man nemt og hurtigt kan finde de oplysninger man har brug for. Hjemmesiden er i dag alt for vanskelig at navigere i.

Offentlige og kommunale dokumenter og skrivelser skal formuleres i et forståeligt sprog. Dette sådan set ogsåfor politikernes skyld.
Lokalpolitikerne er folkevalgte gennemsnitlige borgere, der oftest har helt almindelige baggrunde og uddannelser - både høje og lave.
Derfor giver det ikke mening at lokalpolitikere skal tage stilling til dokumenter, der er formuleret i et administrativt eller juridisk sprog. Forvaltningen skal udarbejde papirer, skrivelser og dokumenter, så det er letforståeligt for enhver.

KOMMUNIKATION
Alternativet ønsker at der senest 2022 skal være indført et system, der sikrer at borgeren altid bliver vejledt og kontaktet korrekt, som man bl.a. ser det i de bedste cancerforløb, hvor en kontaktperson/støttekorps, følger og kender forløbet.

Socialrådgivere og sagsbehandlere skal have større kompetencer til at udføre deres arbejde og fagpersoner skal i højere grad inddrages og lyttes til. Vi skal øge kompetencer og faglighed hos alle kommunens ansatte.

Alternativet går ind for mindre kommune - mere borger. En kommunal politik baseret på tillid, empati og borgersamarbejde. Administration og bureaukrati skal minimeres, så midler og tid kan bruges der hvor det gør mest gavn - hos borgeren

Alternativet ønsker at fjerne "kasser" - vi skal sikre den rette hjælp til rette person, borgere må ikke blive mere syge af at være i systemet.

I Haderslev Kommune er en af de store udfordringer, at forvaltninger og afdelinger ikke taler sammen på tværs. Selv i sager, hvor det egentlig er påkrævet at flere instanser er involveret, er kommunikation og dialog imellem afdelingerne ekstrem mangelfuld. Kommunen ved det godt, og man vil også ændre praksis, men der sker ingenting.
Vi vil lave politisk bestemte retningslinjer, der sikrer denne kommunikation. Vi vil uddanne medarbejdere og sagsbehandlere til at tænke ud over eget felt, og lære dem, netop at involvere andre afdelinger hvis dette synes givtigt.
Vi skal opbygge en kommunal kultur, hvor der tænkes langsigtet og hvor der er dialog og kommunikation mellem alle kommunens afdelinger.Silotænkning skal helt nedbrydes.

FRI KOMMUNEFORSØG
Vi skal arbejde med fri kommuneforsøg. Kun ved hjælp af forsøg hvor idéer og tanker kan afprøves, kan vi udvikle en politik, der løsriver os fra "kassetænkning" og vane. Vi skal have mod til at afprøve nye ting i ældreplejen, skoleområdet, socialområdet og helt aktuelt i forbindelse med bekæmpelsen af hashproblemerne blandt unge i Haderslev, Vojens og Gram.

ET FÆLLES VI

Haderslev Kommune er både land og by, villakvarter og almene boliger, troende og ateister og meget mere...
Vi skal arbejde for at vi ser Haderslev som èn kommune - et fælles vi.

Vi skal arbejde for at Haderslev Kommune er en kommune for alle borgere, og vi skal både som mennesker og som kommune tage ansvar for, at alle borgere trives og føler sig hjemme i Haderslev Kommune!

I Alternativet tror vi på, at mennesket har et fundamentalt behov for at beskæftige sig med og engagere sig i andre og andet end sig selv. Vi er alle en del af en lang række fællesskaber; private som offentlige, lokale, nationale og globale.

Fællesskaberne kan binde os sammen, være frigørende og opbyggende. Men de kan også begrænse og resultere i træghed, diskrimination og endda fysisk og psykisk vold. Nogle fællesskaber vælger vi selv, andre bliver os givet eller påtvunget. Fællesskaber er bygget op omkring normer – som et par briller, vi ser verden igennem. Måske har vi haft brillerne på i lang tid, de sidder godt og gør verden mere enkel og overskuelig. Måske er der blinde punkter og snævert udsyn? Vi kan og skal aldrig blive ens, men vi kan blive mere bevidste om, hvordan normer farver vores syn på verden og hinanden. Når vi har blik for normer, kan vi kritisere dem og dermed skabe større rum til forskellighed – til mangfoldighed og ligestilling.

At arbejde med mangfoldighed og ligestilling mellem mennesker er en værdi, der som menneskerettigheder og demokrati er dybt rodfæstet i vores civilisation.

Som Kommune er vi forpligtet til at hjælpe dem, der står uden for fælleskabet til at blive en del af det.

LEVE OG BO

TOMRUM
Vi ønsker bedre brug af byens rum og bygninger, ved at stille Kommunens tomme bygninger til rådighed for sociale og kulturelle iværksættere. Det vil bskabe liv og aktivitet på den korte bane, men langsigtet vil det være med til at etablere nye netværk, nye virksomheder og mere drift.

Vi vil oprette et kommunalt nævn, der skal sikre bedre samarbejde omkring tomme butikker og lejemål, der får lov til at stå tomme i lange perioder. Boligspekulation og manglende vedligehold skal nedbringes.

NYBYG
Vi skal udvikle nye måder at bygge og bo på.
Vi har som mennesker ændret os meget igennem de sidste blot 20-30 år, ligesom vores boligbehov ikke kun har udviklet sig, men også har ændret sig så radikalt, at en "almindelig" bolig for mange borgere ikke er det ønskede mere.
Derfor mener vi at Kommunen skal eksperimentere med nye bygge- og boformer som fx mikrobyggeri, containerboliger, bådhuse mm.
Vi ønsker at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at undersøge alternative boformer og deres tilpasningsmuligheder til Haderslev Kommune.

Vi skal yde kommunal støtte til socio-økologiske projekter - vi skal fremadrettet tænke økologi og bæredygtigt ind i sociale projekter og vi skal yde støtte til alternative bofællesskaber.

LANDLIG INFRASTRUKTUR
Vi ønsker at udvikle infrastrukturen til landdistrikterne, så det igen bliver attraktivt at bo i en landsby.
På trods af, at huspriserne generelt stiger i hele Danmark, er landdistrikterne hårdt ramt af dårlige huspriser.
Det er vigtigt at Kommunen er med til at gøre landdistrikterne attraktive. Dette kan gøres med en god infrastruktur, så det altid er nemt at komme til og fra centerbyerne til yderområderne.

Alternativet ønsker at der udarbejdes en plan for bedre busforbindelser og for bedre koordinering af køreplaner, så busforbindelserne også hænger sammen køreplansmæssigt.

HJEMLØSE
Vi skal som kommune tage et ansvar overfor vores hjemløse borgere, derfor skal der inden 2030 etableres et kommunalt hjemløse hostel/herberg. Vi ønsker at Kommunen inden 2023 har udviklet en handlingsplan omkring hjemløse/boligløse problematikken, og indsatsen på området skal styrkes.

FAMILIE

DAGINSTITUTIONER
Vi ønsker flere ressourcer til daginstitutionerne – og frihed til at anvende dem efter lokal og faglig vurdering. Alternativet ønsker helt grundlæggende at sætte den offentlige sektor fri. Det gør vi fordi vi tror på, at kvalitet bedst udvikles nedefra, og at pædagoger og forældre vil kunne få livet i institutionerne til at blomstre, hvis de får mulighed for at præge daginstitutionerne med egne, kreative og lokale løsninger. Vi ønsker at tildele flere penge til daginstitutionerne, så den enkelte institution får råd til at opretholde en mindstebemanding svarende til følgende:

Tre medarbejdere til børnegrupper på 10 i vuggestuer og 20 i børnehaver.
Afskaffelse af alenearbejde med en børnegruppe.

Vi ønsker at give alle daginstitutioner midler så de har mulighed for at prioritere disse minimumsnormeringer, men vi vil ikke blande os i hvordan daginstitutionerne bruger deres penge, da alle børnegrupper og institutioner er forskellige.

En del af finansieringen til at tilføre flere ressourcer til daginstitutionerne kan opnås ved, at de kommunale ledelseslag begrænses, og ved at give institutionerne frihed til selv at beslutte, om de vil medvirke til dokumentationsopgaver, møder m.v. De klare fordele ved en sådan model er at en reduktion i den kommunale detailstyring og dokumentationskrav frigør ressourcer til bedre tid til og omsorg for det enkelte barn. Et lag af administrative arbejdsopgaver kan direkte konverteres til fagligt pædagogisk arbejde. Derudover betyder en sådan model, at institutionerne får mere indflydelse på deres egne rammer – såvel pædagogisk som styringsmæssigt.

PENGENE FØLGER BARNET
Alternativet ønsker en ordning, hvor ¾ af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal kunne følge barnet. Ordningen findes allerede i nogle kommuner.
At pengene følger barnet vil give forældre frihed og fleksibilitet til selv at organisere pasning der harmonerer med individuelle værdier og behov. Ordningen inkluderer blandt andet:

Hjemmepasning, hvor en af forældrene vælger at passe barnet hjemme.
Forældregrupper, hvor flere forældre går sammen og sampasser børnene.
Hjemmepasningsklynger, der organiseres af sundhedsplejersken. Disse er en udbygning af forældregrupper og giver hjemmepassere mulighed for at deltage i fællesskaber omkring børnepasningen.

For at sikre gennemsigtighed og dagpasning af høj kvalitet vil Alternativet gøre det obligatorisk med flere besøg af sundhedsplejersken samt deltagelse i et pædagogisk grundkursus.

BEDRE MULIGHED FOR PASNING PÅ SKÆVE TIDSPUNKTER
Alternativet mener, at fleksible pasningsordninger bør være tilgængelige for alle forældre med skæve arbejdstider. Ordningerne skal støttes med tilskud, så den økonomiske byrde ikke bliver for stor for den enkelte familie.

PLADS REFLEKSIV EFTERUDDANNELSE
Det pædagogiske felt er som alle andre vidensfelter i kontinuerlig bevægelse. I Alternativet vil vi gerne støtte op om pædagogernes faglighed ved at prioritere faglig sparring og efteruddannelse for de pædagogiske ansatte. Sparringsrummene skal danne rammen om refleksivitet, videndeling og faglig sparring. Vi mener, det skal være Kommunens opgave at facilitere disse sparringsrum.

DEN TÆTTE RELATION
Den tætte familie er det første fællesskab, et barn bliver en del af. I Alternativet har vi en ambition om, at vi samfundsmæssigt får skabt rammer, der gør, at det første fællesskab bliver den bedst mulige start på et kærligt, trygt og eventyrligt liv. For at give alle børn de bedst mulige vilkår er det vigtigt at hjælpe udsatte familier godt på vej tidligt.

Vi ønsker at daginstitutionerne bliver tildelt ekstra sociale normeringer efter behov, og at der på at skabe et mere inkluderende, helhedsorienteret og konstruktivt samarbejde mellem forældre og kommune.

Vi ønsker at oprette en ny tværgående funktion for udsatte familier, der skal fungere som bindeled mellem den udsatte familie, institutionerne, Kommunen og sundhedsplejersken. Det skal være en vejleder, der skal udføre en målrettet indsats hos familierne, ved bl.a. at informere om Kommunens tilbud til udsatte familier og vejlede forældrene i deres daglige tilknytning til barnet. Det kan være en pædagog, sundhedsplejerske eller en socialrådgiver, der gennemgår en efteruddannelse for at udfylde denne funktion.

Institutioner med mange børn fra udsatte familier eller tosprogede børn kan have brug for ekstra ressourcer for at kunne varetage deres pædagogiske opgave tilfredsstillende.
De institutioner, der har mange børn fra udsatte- eller tosprogede familier bør derfor, som nu, tildeles ekstra ressourcer ud over de ressourcer, der tildeles generelt. De pågældende institutioner skal selv have mulighed for at beslutte, hvordan disse ressourcer bedst anvendes. Derudover skal det være muligt for den enkelte daginstitution at søge om sociale normeringer, såfremt de har behov for det. Det er vigtigt at systemet er fleksibelt og at det ikke alene er en regnemodel der bestemmer om en institution kan være berettiget til at modtage sociale normeringer.

SUNDHED

UDSATTE BORGERE
Inden 2030 skal Haderslev Kommune have udviklet et sundhedsprogram for udsatte borgere. For mange har ikke ressourcer til selv at sørge for deres, og deres børns, sundhed, derfor mener vi at kommunen skal hjælpe med motionstilbud, kostvejledning og coaching.
Mange udsatte borgere har sociale eller psykiske problemer – vi foreslår at Haderslev Kommune opretter gratis psykologhjælp til udsatte borgere.

SUNDHED I SKOLEN
I skolerne skal der større fokus på motion, sundhed og sunde fødevarer, derfor mener vi at flere midler afsættes til disse områder. Det er vigtigt at børn og unge ikke "tvinges" til motion, men at de læres at det er en vigtig del af deres trivsel. Motion står dog ikke alene!
Kost og vaner er en stor del af sundhedspakken, så derfor vil Alternativet arbejde for at kost bliver en del af skoleskemaet, ligesom vi vil have nedbragt skærmtid.

SOCIAL- OG HANDICAPOMRÅDET

MINDRE KOMMUNE – MERE BORGER
Økonomi og system må aldrig diktere hjælpen til borgeren. Sager skal altid vurderes individuelt, og borgeren skal hjælpes ud fra borgerens behov og ikke ud fra en økonomisk vinkel. Vi går ind for mindre kommune - mere borger.

FORÆLDRE SOM RESSOURSE
Kommunen skal i højere grad lytte til forældre til fx børn og unge med diagnoser. Det er forældrene der kender behovene bedst, så det er en vigtig kompetence at trække med ind i beslutningsprocesser.

KOMMUNALT BEREDSKAB
Ved tegn på mistrivsel, skal reaktionstiden sænkes radikalt. Der skal oprettes et kommunalt beredskab, der sikrer kort reaktionstid ved første tegn på mistrivsel, og iværksætter rettidig og rigtig hjælp. Dette kan ske ved at Kommunen etablerer et støttekorps, der kan rykke ud til familier med kort varsel.
Vi foreslår at der placeres socialrådgivere ude på skolerne for netop at sikre en hurtig indsats.

NYTÆNKNING I BEHANDLING/SAMSPIL I UNGDOMSPSYKIATRIEN
Alternativet ønsker gratis psykologhjælp til børn og unge under 25.
Alle borgere, og måske især børn og unge, har ret til den bedste hjælp de kan få. Her må økonomi ikke blive en forhindring.

Vi ønsker at der:

inden 2023 etableres et værested men mentorordning for unge mellem 15 og 21 år.
inden 2023 etableres et aflastningssted for børn mellem 10 og 14 år.
inden 2025 etableres et rådgivningshus for forældre og familier til børn og unge med diagnoser, hvor der kan hentes hjælp og sparring fra uddannede fagfolk.

UDDANNELSE
Socialrådgivere og sagsbehandlere skal uddannes bedre, så de er fagligt bedre rustede til at imødegå borgeren. Beslutninger skal fjernes fra dem, der også har med økonomi at gøre, og skal træffes af folk med faglige kompetencer og indsigt i den enkelte borgers behov.

Vi ønsker at der oprettes en uddannelsespulje til alle medarbejdere der har med sagsbehandling og/eller borgere at gøre, og vi ønsker uddannelse i empati og mentalisering.
Målet må være at ruste borgerne til at kunne stå på egne ben, hvis dette er muligt. Eller at tilrettelægge en hjælp, der på sigt vil give borgeren et meningsfuldt og rigt liv.
Der skal tænkes langsigtet og på tværs af kommunale kasser.

SOCIAL INKLUSION
Haderslev Kommune skal arbejde med, og udvikle, social inklusion på kommunale bosteder, institutioner, plejehjem og specialskoler.
Empati og mentalisering skal være en fast del af personalets basale kompetencer.

SKOLEOMRÅDET

IKKE KUN KARAKTERER
Alternativet ønsker et samfund, hvor uddannelse er for både hoved, hænder og hjerte. Uddannelse skal kunne favne og styrke både håndværksmæssige, åndelige og boglige evner. Der skal være plads til både personlig indsigt og fagligt udsyn. Til dyb kundskabslære og kreative og kunstneriske processer i en integreret og uadskillelig helhed.

Læring er en personlig og unik proces. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder. Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, men være skæv og bugtende. Vi skal ikke længere lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den tidsforskudte, personlige og slingrende læringsproces.

Vi vil arbejde for en fri og kreativ folkeskole med mindre gruppearbejde og større fokus på den enkelte elevs kompetencer og intelligenser.
Vi vil give friheden tilbage til skolerne, give lærerne den forberedelse de har brug for og give børnene fred til at lære frem for at blive testet.
Vi skal skabe rum for, at den enkelte skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af hverdagen, de strukturelle rammer for skoledagen og egen profil.

Grundskolen skal være en skole, hvor både boglige færdigheder, håndværksmæssige, kunstneriske og kreative kundskaber samt de personlige og åndelige evner tildeles lige stor vægt og betydning i skolens hverdag. Det betyder, at elevernes læring og udvikling i de forskellige fag skal have lige stor vægt og anerkendelse. En ny evalueringskultur uden karakterer skal sikre, at eleverne får individuel feedback, så faglig udvikling og personlig indsigt understøttes i det brede felt af fag.

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER
Grundskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af erfaringer fra lokalsamfundet. En skole er lokalt forankret og bør fungere som et samlingspunkt og åbent medborgerhus. Skolens bygninger skal være tilgængelige for lokalsamfundet, og omvendt skal lokalsamfundet indgå som en del af elevernes læring. Det kalder vi forpligtende fællesskaber.

NATUR I SKOLEN
Uddannelse for en bæredygtig fremtid forudsætter en grundskole, hvor børn lærer naturen at kende, at bruge den og at agere med respekt for naturens præmisser. Alternativet ønsker gennem hele grundskolen obligatoriske forløb, der skal styrke elevernes forståelse af og praktiske erfaring med klimaforandringer, miljø og økologi.

”Bæredygtighed, klima og økologi” som obligatorisk fag fra 0. – 9. klasse. I dette fag skal eleverne undervises i klimaforandringer, miljø og økologi. Faget skal belyse årsager til og perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på både mikro- og makroniveau.
Obligatorisk naturskole. Med inspiration fra Varde Kommune bør alle vores grundskoler indeholde obligatorisk naturskole fra 0. – 9.klasse.
Skolehaver i alle Haderslevs grundskoler. Alle grundskoler bør have økologiske skolehaver, hvor årstidens grøntsager dyrkes og indgår i skolens kost og undervisning.

DEMOKRATISK BÆREDYGTIGHED (DEN FJERDE BÆREDYGTIGHED)
Også den demokratiske bæredygtighed skal styrkes hos eleverne i grundskolen. Det betyder, at skolen skal eksperimentere med demokratiske processer i praksis, der udvikler elevens inddragelse og medbestemmelse. Eleverne skal som kollektiv enhed have mulighed for at sætte deres aftryk på skolens profil, indretning og organisering.

DEN ÅBNE SKOLE
I Alternativet hylder i ideen med den åbne skole og ønsker derfor et endnu stærkere fokus herpå. Skolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af perspektiver og erfaringer. Vi ønsker, at skolen skal fungere som et lokalt samlingspunkt og åbent medborgerhus, hvor flere tager del og kommer for at lære. Det kan f.eks. foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig udvikling, og meget mere.

INKLUSION
Midler, der fra staten tilføres inklusionsområdet, skal øremærkes til netop inklusion.
Hvis eller når inklusion ikke fungerer, er det ødelæggende for alle. For inklusionselever, for "almindelige" elever og for lærere og pædagoger. Inklusion fungerer kun, hvis lærere og pædagoger er fagligt kompetente indenfor dette område og skolen har de nødvendige faciliteter. Derfor skal flere midler afsættes til at tilføre de nødvendige ressourcer – både faglige og sociale.

Grundskolen skal lære børn og unge, at et lige udgangspunkt for alle handler om at give alle lige muligheder. Alternativet tror på, at vi gennem grundskolen kan skabe de nødvendige rammer for et lige udgangspunkt – også for børn med særlige behov eller børn, der kommer fra familier med særlige udfordringer. Bruddet med den sociale arv og styrkelsen af den sociale mobilitet begynder for alvor i grundskolen.

Grundskolen skal tage udgangspunkt i børns forskellighed i opbygningen af fysiske, læringsmæssige og sociale rammer. Der skal fremmes en empatisk og rummelig kultur, hvor børn og voksne taler åbent, positivt og accepterende om hinandens forskelligheder. En sådan institutionel åbenhed kræver, at tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter tager udgangspunkt i en mangfoldighed af behov og ikke i opdelingen af ’almindelige’ og ’særlige’ børn. Fokus skal tage afsæt i den enkeltes elevs behov, og samtidig bør skolerne skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever. Man kan med fordel lade sig inspirere af de skoler, der netop inkluderer de ”almindelige” børn i undervisning tilrettelagt efter børn med eksempelvis autisme eller andre vanskeligheder.

Derfor ønsker Alternativet at der i Haderslev kommune oprettes en eller flere Nest klasser.

NEST
Nest er et banebrydende skoleprogram udviklet i New York, hvor børn med og uden særlige behov undervises ud fra en pædagogik, som tilgodeser børn med Autisme Spektrum forstyrrelse (ASF). Nest er dog meget mere end fokus på autismepædagogik. Nest står på samme menneskelige og pædagogiske værdisæt, som vi søger at realisere i Danmark, nemlig at sikre at alle børn lærer og trives og får mulighed for medborgerskab.

Nest er en pædagogisk praksis, hvor børn med og uden autisme er en del af samme klassefællesskab. Undervisningen i en Nest klasse er tilrettelagt efter specialpædagogiske principper. De sikrer de bedste læringsfælleskaber for alle børn.

Nest er udviklet på baggrund af følgende værdier:

"Børn er mere ens end forskellige og bør så vidt muligt lære og udvikle sig sammen."
"Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en måde, så de lærer."

Det er især værd at bemærke at elever med ASF, ifølge evalueringen af Nest i Aarhus kommune, har oplevet en positiv udvikling i så høj grad, at halvdelen af børnene med ASF nu af både deres forældre og lærere er vurderet til, at de samlet set ikke udviser problematiske symptomer associeret med ASF.

Det overordnede formål med Nest er at bidrage til at sikre, at børn med og uden særlige behov:

Er glade, sunde, robuste og med højt selvværd
Bliver så dygtige, de kan
Oplever og bruger medborgerskab
Deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber

Inklusion i Folkeskolen er ekstremt vigtig at få til at fungere, både for elever og ansatte. Hvis vi får inklusion til at fungere optimalt, sparer vi ikke kun ressourcer på den lange bane, vi skaber også en god skolegang og en god hverdag for både elever med ASF og NT (neurotypiske) børn. Vi skaber lærdom og selvstændighed, vi skaber trivsel og vi skaber mennesker, der fremadrettet vil få lettere ved at klare sig selv. Men frem for alt får vi med en vellykket inklusion glade børn.

Som Kommune er vi forpligtet til at gøre alt for at få inklusion til at lykkes. Hvis inklusion ikke virker, går det ud over både børn med særlige behov og NT børn, ligesom lærere og andet personale bliver belastet og ofte kommer til kort.
En undervisning der tager afsæt i at møde eleverne på deres individuelle læringsniveau, gavner både børnene med ASF og NT elever.

TILSKUD TIL EFTERSKOLE
Mange børn og unge drager stor nytte af et efterskoleophold. Især unge med diagnose eller sociale udfordringer, tilegner sig på en efterskole ballast og kompetencer, der på sigt ofte bliver afgørende for den videre trivsel.
Vi anser det som Kommunens pligt at sørge for, at børn og unge med ovenstående udfordringer, får det bedst mulige afsæt til deres voksenliv.

Derfor ønsker Alternativet at Haderslev Kommune etablerer en kommunal støtteordning til efterskoleophold til børn/unge med specielle behov, diagnoser og/eller handicap, der gør det muligt for disse børn/unge at komme på efterskoleophold i et eller to år, uafhængig af forældres økonomiske råderum.

EN BREDERE SAMMENSAT SKOLEBESTYRELSE
Alternativet ønsker, at skolebestyrelserne er bredt sammensat og består af både skoleledelsen, lærerrepræsentanter, pædagogrepræsentanter, elevrådsformanden, forældrerepræsentanter, såvel som repræsentanter fra lokalsamfundet, både fra det frivillige foreningsliv og det private erhvervsliv. Derudover bør der også sidde en repræsentant for den kommunale

forvaltning i skolebestyrelserne. På den måde ønsker Alternativet at sikre en repræsentation, som giver de bedste muligheder for et frugtbart samarbejde mellem skole, kommune, elever, forældre, det lokale erhvervsliv og det lokale foreningsliv.

Kommunens rolle bør være at understøtte skolebestyrelsernes valg af mål, samt at være ansvarlig for primært seks faktorer:

den økonomiske fordeling af midler til skolerne
skolernes beliggenhed og den fysiske vedligeholdelse af skolerne
fordeling af elever
faglige sparringsrum for lærere
støtte arbejdet med at styrke fagligt udfordrede børn gennem faglig sparring
den lokale forankring

Det sidste punkt drejer sig om, at Kommunen skal sikre et nært og entreprenant bånd imellem den enkelte folkeskole og lokalmiljøet, som også øger mulighederne for at eksperimentere med nye ideer. Det gør sig særligt gældende i forhold til foreningslivet, men også i forhold til det private erhvervsliv og civilsamfundet. For at sikre, at denne forankring prioriteres, skal en repræsentant for kommunalbestyrelsen, jf. ovenstående punkt, sidde i de enkelte folkeskolers skolebestyrelse.

Forslaget om en friere grundskole indebærer ikke, at statstilskuddet pr. elev går direkte til folkeskolerne på samme måde, som det er tilfældet med friskolerne. Der er altså ikke tale om selvejende skoler. For det første ønsker Alternativet, at Kommunen står for skolernes fysiske vedligehold – dog med mulighed for at den enkelte skole har indflydelse på skolernes energi- og ressourceforbrug i bæredygtig retning. For det andet er det helt centralt for Alternativet, at det er Kommunen, der skal løfte opgaven med at skabe sammenhæng mellem skole og lokalsamfund, herunder foreningslivet. Og for det tredje ønsker vi, at Kommunen skal tilbyde folkeskolelærerne faglige sparringsrum, hvor lærerne kan inspirere og lære af hinandens pædagogiske og didaktiske praksis. Dette er ikke nødvendigvis omkostningsfrit, hvorfor det stadig er Kommunen, der modtager statstilskuddet og fordeler dette til skolerne.

Sammen med eleverne er lærerne skolens omdrejningspunkt. Alternativet ønsker, at lærerfaget er omgivet af stolthed og respekt, at lærerne har tid til forberedelse, at de har plads til at møde faglige udfordringer i deres hverdag, at de kontinuerligt udvikler sig i deres praksis og at de aldrig mister den begejstring og motivation, der fik dem til at blive lærere i første omgang.

TID TIL FORBEREDELSE OG SPARRING
Mange lærere oplever, at der – især efter indførelsen af folkeskolereformen – er blevet mindre tid til forberedelse og faglig sparring. Det er derfor på tide med et opgør med de mange undervisningstimer. Med henblik på at give lærerne bedre tid til både forberedelse og faglig sparring ønsker Alternativet, at der etableres mulighed for færre undervisningstimer, end det er tilfældet i dag – særligt for de yngre lærere – og bedre tid til forberedelse og faglig sparring. Hvorledes timerne til forberedelse og faglig sparring fordeles, skal være op til den enkelte skole eller lærer at bestemme. Det vigtigste er, at lærerne får fleksible arbejdsvilkår, som giver de nødvendige rammer for den kreative, inspirerende og begejstrende undervisning.

Det er vigtigt, at lærerne får tid og rum til at udvikle deres egen praksis og lade sig inspirere af andres. Derfor skal alle Kommunen, jf. ovenstående forslag 4 stille faglige rum til rådighed, som lærerne på tværs af kommunens skoler kan anvende til at inspirere hinandens praksis, løse fælles udfordringer, skabe fælles undervisningsforløb, m.m. Det er frivilligt for lærerne, om de vil gøre brug af disse faglige sparringsrum. Sparringen kan både foregå fysisk og digitalt, og den skal have fokus på klasseledelse og undervisning i praksis, således at de gode praksisideer og -erfaringer fra enkelte skoler får liv på andre skoler. Sparringstiden kan også anvendes til at udvikle faglige eksperimenter, som udvikler fagligheden i praksis.

GRØN SKOLEMAD
Sund og grøn skolemad Sund og nærende mad er en forudsætning for et godt undervisningsliv. Derfor foreslår Alternativet, at alle elever tilbydes sund, overvejende grøn og økologisk frokost. Alternativet anbefaler, at vi med inspiration fra allerede eksisterende ordninger ser på mulighederne for dette i folkeskolen. En sådan ordning kunne være den, der er beskrevet i dagtilbudsloven, hvor forældre i de enkelte institutioner kan stemme om en kommunal ordning, en fælles madordning eller madpakker. Kommunen kan ligeledes vælge at gøre maden til en del af kerneydelsen. En lignende ordning kan indføres på skoleområdet.

IVÆRKSÆTTERRUGEKASSER
For at styrke det lokale iværksætteri vil Alternativet etablere iværksætterrugekasser tilgængelige for alle skoler. Iværksætterrugekasserne skal kombinere viden, iværksætteri, netværk og talent. Som det fremgår af Alternativets Iværksætterpakke fra 2016, skal rugekasserne udstyres med undervisere, iværksættere, erhvervsfolk og/eller faglige rådgivere, der tilbyder eleverne faglig sparring til at idéudvikle og skabe bæredygtige projekter, også hvad angår økonomi, netværksstrategi, kommunikationsplan osv. Iværksætterrugekasserne kan indgå i den daglige undervisning, men skal stå til rådighed for eleverne efter skole, så de efter behov kan arbejde videre med deres projekter i fritiden.

OBLIGATORISK NETVÆRKSSTRATEGI
For at skabe et stærkt samarbejde mellem skolen og lokalmiljøet skal alle skoler formulere en netværksstrategi. Det vil sige, at skolen skal tage stilling til, hvilke miljøer, virksomheder, institutioner, foreningsliv, iværksættere, kunstnere, m.m., som findes i lokalmiljøet, og som skolerne med fordel kan etablere et formaliseret samarbejde med. En sådan bevidst netværks- og samarbejdsstrategi skal være med til at sikre, at der bliver bygget den nødvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte skole og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden.

ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET

Økonomi og system må aldrig diktere hjælpen til borgeren. Sager skal altid vurderes individuelt, og borgeren skal hjælpes ud fra borgerens behov og ikke ud fra en økonomisk vinkel.

RETTIGHEDER
Haderslev Kommune skal udarbejde materiale med vejledning omkring regler, rettigheder, muligheder, rådgivning, partsrepræsentation mv. Dette materiale skal udleveres til alle, der tilknyttes jobcentret.
Borgerrådgiveren skal automatisk tilbyde rådgivning til alle der tilknyttes jobcentret og ikke vente på at borgeren kontakter.

BORGERE SÆTTES FRI
Sygdomsramte borgere skal have ro og skal ikke stresses yderligere.

Vi vil erstatte straf og kontrol med frihed og individuelle indsatser. Bureaukrati og mistillid skal reduceres, og ansatte og borgere skal sættes mere fri, så de bedre kan samarbejde om at forbedre borgerens situation. Det vil samtidig spare jobcentret for enorme mængder ressourcer, som i stedet kan bruges mere målrettet på andre tiltag, fx på at støtte kontanthjælpsmodtageren i at søge arbejde, i at efteruddanne sig eller i at skabe sit eget job.

Vi ønsker en reform på arbejdsmarkedsområdet, der skal bestå af tre centrale forbedringer.
Lægefaglige udtalelser, fx vurderinger af borgerens tilstand og arbejdsevne skal altid respekteres.
Der indføres en afklaringsgaranti, som giver borgerne ret til at vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, hvis kommunen ikke kan afklare borgeren inden for maksimalt 2 år.

Ressourceforløb gøres til frivillige tilbud uden kontrol, tvang eller sanktioner.

Vi ønsker desuden en garanti for hurtig sagsbehandling (14 dage uden sagsbehandler).

ÆLDREOMRÅDET

ALTERNATIV ÆDREPLEJE
Vi vil eksperimentere med alternativ ældrepleje, det kan være i samarbejde med fx hundekennel, rideskole/stutteri, børnehaver/skoler o.s.v.
Ligesom alle andre mennesker har ældre medborgere også brug for social kontakt og oplevelser. Det uaset om de bor på plejecenter eller ældrebolig.
Altenativet ønsker at give ældre medborgere muligheder for at opleve og leve.

SOCIAL PRAKTIK
På ældreplejeområdet ser vi store muligheder for at tænke på tværs af fagområder. Vi foreslår en forsøgsordning, hvor ældrepleje arbejder sammen med integration – hvor indvandrerkvinder, der ikke har været på arbejdsmarkedet længe, kan komme med plejere rundt i det vi vil kalde ”social praktik”. Det er ikke tanken at dagplejerne skal aflastes eller arbejdsopgaver skal flyttes, men at indvandrekvinderne får en social kontakt med borgere der har brug for støtte, og på den måde kan lære om det sociale Danmark. På sigt vil det kunne være med til at få dem ind på arbejdsmarkedet.

BRUGERINDFLYDELSE
Vi vil give øget brugerindflydelse og involvering af de ældre på plejehjemmene. Der skal oprettes brugerråd, afholdes sociale arrangementer som fx fredagsbar, fælles madlavning osv. Og de ældre, der kan og vil, skal tilbydes små opgaver som fx pasning af blomster, borddækning osv.

SANSEHAVER
Vi vil på plejehjemmene etablere sansehaver.
Erfaringer viser at både demens og generel dårligdom lindres ved at man har tilgang til områder hvor sanser stimuleres.
Derfor mener Alternativet at det ligger lige til højrebenet at alle plehjem og plejecentre i kommunen får etableret sansehaver, som beboerne selv kan være med til at dyrke og kultivere, samt bestemme indholdet af.

Helt overordnet skal der tilføres flere ressourcer til ældreområdet, så ældre med behov for pleje, mødes med tid, empati og ordentlighed.
Og ældre, der stadig har lyst til selvstændig aktivitet bliver bakket op i denne og bliver hjulpet til eksekvering.
Vi vil skabe trivsel og livslyst og give alle vores ældre medborgere det bedste liv!

UNGEOMRÅDET

UNGDOMSKLUBBER
Vi vil prioritere etableringen af ungdomshuse/klubber og væresteder i Haderslev, Gram og Vojens. Disse skal være etableret inden 2025.
I forbindelse med disse ungdomsklubber etableres der små rådgivningsteams, der kan rådgive og bistå de unge ude i lokalområderne. Disse rådgivningsteams kan også fungere som gademedarbejdere.

EXITPROGRAM
Haderslev Kommune skal, sammen med politi og andre relevante myndigheder oprette et exitprogram, der skal hjælpe de unge, der vil ud af bandemiljø eller kriminalitet.

HUR
Haderslev Kommune har allerede et godt samarbejde med HUR. Dette skal blive endnu bedre.
Vi foreslår at HUR får en plads uden stemmeret i Haderslev Byråd.

LANDDISTRIKTER

Haderslev kommune dækker et stort areal, med mange landsbyer og mindre samfund. Mange områder er blevet udpint under mange årtiers centralisering. Vi ønsker at vende udviklingen, så det bliver mere attraktivt at flytte på landet.

Vi ønsker at styrke landdistriktsudvalgets kompetencer, så der kan igangsættes flere lokale udviklingsprojekter.
Vi vil sikre en positiv udvikling af både land og by.

I alle landdistrikter skal der sikres børnepasning, og vi vil arbejde for, at nogle lukkede skoler bliver etableret igen.

Kommunen skal give tilskud til nedrivning af byggetomter og ruiner, alternativt skal kommunen foretage nedrivning.

KULTUR

Alternativet ønsker støtte kulturen i HELE kommunen. Det er vigtigt at vi også husker det rige kultur og fritidsliv, der eksisterer i de mange små lokalsamfund i Haderslev Kommune.

Kultur er det, der får samfundet til at hænge sammen, derfor er det vigtigt at sikre et rigt og alsidigt kultur- og fritidsmiljø i Haderslev Kommune. Haderslev Kommune skal i højere grad støtte det lokale kulturliv i både by og land - vi skal fremme kulturen ved at skabe rammer og miljøer, hvor kulturen kan kultiveres og blomstre.

Vi skal bruge vores naturlige omgivelser til at etablere kultur- og sportsarenaer, og vi skal værne om, og støtte de lokale kulturer, som fx ø-kulturer og særlige kulturer i små lokalsamfund.

Der skal oprettes en borgerrettet pulje til sociale og kulturelle projekter, hvorfra kommunen kan give hurtig finansiel støtte til små frivillige borgerdrevne projekter.

Kulturelle projekter kan og skal i højere grad bruges til at hjælpe strandede borgere i gang igen. Kulturelle projekter kan ligeledes være med til at integrere nye borgere og aktivere borgere med diverse handicap og/eller nedsat arbejdsevne.

Kulturudvalg skal arbejde på tværs af alle kommunens udvalg og have tæt dialog med erhverv og handel.